Velkommen til Barbiemuseum
På museet kan du møde Barbie, Ken, Skipper og alle deres venner.
Indehaveren Lene Darlie Pedersen har samlet på Barbiedukker siden 1989 og i dag rummer samlingen omkring 4000 dukker.
På museet kan du se nogle af de første Barbiedukker, der kom til Danmark fra U.S.A. eller du kan følge modes historie gennem 50 år. Du kan helt sikkert også finde den dukke, du ønskede dig, da du var lille.
Vi glæder os til at give dig en uforglemmelig rundtur i Barbies lyserøde univers.